Telefontid: 12.00-12.30

Ungeforløb

Forside - Ungeforløb

Der er desværre meget lang ventetid til unge mellem 18 og 24 med henvisning. Aktuelt rækker ventetiden ind i 2024. En mulighed er at starte behandlingsforløb hos Jonathan Smed, og sidenhen overgå til Heidi Hvidberg. Jonathan Smed har ikke henvisningsmulighed, så samtalerne faktureres efter gældende takster- dog med mulighed for reduktion til studerende, sygemeldte og ledige.


Psykolog Jonathan Smed

Jonathan Smed samarbejder med Heidi Hvidberg, og varetager samtaleforløb indenfor forskellige problemstillinger: blandt andet angst, stress, selvværdsproblematiker, depression, identitetsproblematiker, depression, etc. 


3187_A

Hvem er Jonathan Smed

Jonathan Smed har en empatisk, men på samme tid direkte tilgang til problemstillinger og samtaleforløb. Et samtaleforløb tager udgangspunkt i en dynamisk tilgang, hvor der fokuseres på den konkrete problemstilling, med et samtidigt blik på bagvedliggende faktorer og årsagssammenhænge. Alle forløb starter med en grundig problemafgrænsning og en aftale om fokuspunkter for samtalerne. 


Jonathan Smed er endvidere en stor kapacitet med sin viden inden for gamingpsykologi, og via sit arbejde med unge gamere. En del forældre og professionelle, der arbejder med unge, oplever rådvildhed med hensyn til, hvornår gaming bliver problematisk. Det er her, at kunsten i at finde en balance kommer i spil, og hvor Jonathan Smed arbejder med at bistå gamere i at få skabt et sundt og balanceret forhold til deres gaming, og samtidig integrere de styrker, som gaming utvivlsomt kan have for dem. 

Jonathan Smed tilbyder forælder rådgivning og kurser til fagfolk, både inden for kommunalt og privat regi, samt uddannelsesinstitutioner.


Jonathan Smed er indehaver af Gamingpsykologi.dk


Individuelle forløb

Et individuelt forløb udarbejdes med i samarbejde med den unge for at finde frem til kernen af problematikken der ønskes at arbejde med. Det kan spænde fra alt til depression, angst, stress, selvværdsproblemer, til problemer af mere eksistentialistisk natur og identitetskriser.

For mange unge, især dem i 20´erne, bliver det aktuelt at arbejde med at ”blive herre i eget hus” og få taget ansvar for sit liv og egen udvikling. Om det handler om et ønske om at opnå noget bestemt uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt, og personligt, eller om at få styr på trådende i en stormfuld hverdag, så har jeg god erfaring med at give støtte og rådgivning i dette.

Nogle gange er der behov for et kortere forløb i en svær og stressende tid, som for eksempel et behov for rådgivning til at arbejde med præstationsangst i en eksamensperiode eller op til en stor præsentation på arbejdet. Et forløb kan derfor også fokusere på at arbejde med præstationsangst og at kunne præstere i særligt pressede situationer.


Gruppeforløb

Det kan være en stor fordel at have en gruppe at støtte sig op ad, for ofte står du ikke alene med dine problemstillinger. Der tilbydes følgende 3 gruppeforløb:

Præstationsangst

I præstationsangstgruppen arbejder vi med hvordan man kan få tøjlet sin angst i forbindelse med eksaminer, oplæg, at tale foran mange mennesker, eller andre præstationer. Gruppen er et trygt sted, hvor man spejle sig i andres oplevelser og får mulighed for at blive undervist i angst, samt at arbejde målsat mod at mestre sine tanker og følelser i angstprovokerende situationer.

Gamingpsykologi

Gaming er en fed og super vitaliserende aktivitet, som mange unge nyder godt af. For nogle kan det dog nogle gange gå ind og få en så stor plads i deres liv, at der ikke bliver meget plads til andet. Det er vigtigt at forstå de goder som gaming har at byde på, samt at respektere hvor stærk og i nogle tilfælde vanedannende en aktivitet det kan være. I gruppen arbejder vi med at mestre gaming, så det får lov til at beholde sin retmæssige plads i livet, men at vi på samme tid får skabt en god balance som også gør plads til de øvrige livsaktiviteter og relationer. Det gør vi ved at arbejde positivt med at få skabt succeser i den virkelige verden, i stedet for blot at slukke for computeren og internettet.

Fremtidsspejlet

For den unge som ønsker at arbejde mod at opnå noget, at få bedre styr på sig selv og sin fremtid, eller blot den unge som ønsker at få sit liv i orden. Det er ingen ”walk in the park” at navigere i et moderne og omskifteligt miljø som ung eller ung voksen, og det kan være en stor fordel at læne sig op ad andre. Vi arbejder med planlægning, selvbillede, og hvordan man kan tage så meget ansvar som muligt for sig selv. Gruppens overordnede målsætning er at være et sted hvor man kan spejle sig i andre, hvor man kan få hjælp af en professionel til at få sat sit liv i orden, samt at være et sted hvor man i trygge og fortrolige rammer kan tale med andre om de udfordringer man møder på vejen.


Supervision

Fagfolk

Der tilbydes supervision til fagfolk som arbejder med gamere. Det omfatter fagfolk på uddannelser, fagfolk i forskellige daginstitutioner, eller fagfolk i kommunalt regi. Det foregår ofte som kursus eller konsulentrådgivning, hvor der tilbydes opkvalificering med uddannelse om hvordan gaming har en effekt på os psykologisk, samt hvordan man som fagperson kan forstå om gaming er problematisk eller givende. Hertil følger også rådgivning i, hvordan man som fagperson sætter grænser og laver aftaler med unge gamere, og hvordan man kan bruge gaming som et brugbart værktøj til både læring, socialisering, og personlig udvikling.

Forældre

Vi har god erfaring med at forælder rådgivning kan have stor positiv indvirkning for både forælder og barn i forhold til gaming. Mange forældre tager sig til hovedet i frustration over hvorfor i alverden de ikke kan få deres unge barn eller teenager væk fra computeren og ud i solen.

Vi tilbyder rådgivning i, hvordan man som forælder eller pårørende kan forstå hvornår gaming er problematisk, og i så tilfælde, hvordan man gennem hensigtsmæssig kommunikation og aftaler kan få skabt et hjem hvor gaming har en adækvat plads, uden at overtage og skabe splid.



Heidi Hvidberg - Medlem af Dansk Psykolog Forening