Telefontid: 12.00-12.30

Forældrekompetenceundersøgelse

Forside - Ydelser - Forældrekompetenceundersøgelse

Forældrekompetenceundersøgelse

Forældrekompetenceundersøgelse hos Psykolog Heidi Hvidberg

En forældrekompetenceundersøgelse gennemføres med henblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste. Undersøgelsen tager således udgangspunkt i det konkrete barn og forældrenes muligheder for at tage vare på barnet. 

Undersøgelserne har til formål at afdække, hvad der er til barnets bedste. Samtidigt fokuseres der på i hvilken grad forælder eller forældrene kan imødekomme barnets udviklingsmæssige behov. 

Undersøgelserne anvendes specielt i sager om støtte til børn og unge med særlige behov. Udover at afdække hvad der er til barnets bedste, belyses familieforhold samt ressourcer og problemer hos forældrene. 

Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres oftest som en del af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens paragraf 50, der har til formål at afdække ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien.     

Psykolog Heidi Hvidberg udfører forældrekompetenceundersøgelser og forældreevneundersøgelser. Undersøgelserne udføres i henhold til Socialministeriets Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser. Undersøgelserne foretages overvejende i kommuner i Region Midt- og Nordjylland. Samtidigt er jeg ansat som ekstern børnesagkyndig konsulent i Famileretshuset.


Hvordan forløber en forældrekompetenceundersøgelse?

Alle undersøgelserne udarbejdes efter de angivne retningslinjer. Indholdet af en forældrekompetenceundersøgelse kan variere fra sag til sag, men forløber typisk således:

Opstartsmøde med forældre og sagsbehandler, hvor indhold af undersøgelsesforløbet gennemgås og praktiske aftaler om tid, sted og varighed træffes.

Gennemgang af relevante sagsakter

Klinisk interview af forældre om baggrund og livsforløb.

Testundersøgelser af forældre. Designet af testforløbet varierer, afhængig af opgaven, men fælles for de fleste undersøgelser indgår personlighedstestning og testning af kognitive funktioner, samt testning af tilknytningsstil og relationelle evner.

Afhængig af opgaven, foretages der samtalebehandling og psykologisk testning af børnene i familien.

Samspilsobservationer. Tilrettelæggelse af observationer af samspil i familien varierer også i forhold til den specifikke opgave. 

Tilbageleveringsmøde med forældre og sagsbehandler, hvor rapporten og undersøgelsesresultaterne gennemgås.


Afhængig af forældrekompetenceundersøgelsens omfang, art og kompleksitet, foretages den i særlige tilfælde i samarbejde med en psykologisk- eller pædagogisk konsulent.

Hos Dansk Psykolog Forening stilles der dog krav om at der ved tvangsanbringelser uden for hjemmet udføres en forældrekompetenceundersøgelse ved psykolog, da man på denne måde sikrer forældrenes evne til at imødekomme barnets behov samt om dette er tilstrækkeligt afdækket i beslutningsgrundlaget. 

Pris på forældrekompetenceundersøgelse

Prisen på psykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser aftales altid før opstart af forløbet, da hvert forløb i høj grad afhænger af omfang og behov. 

Prisen er afhængig af varierende forhold, og aftales forud for undersøgelsen. Som hovedregel er timetaksten kr 1100.

Kontakt mig for at høre nærmere eller benyt kontaktformularen herunder, så vi kan starte dialogen.


Du kan læse mere  forældrekompetenceundersøgelser her eller kontakt mig for yderligere informationer:


Kontakt mig


Heidi Hvidberg - Medlem af Dansk Psykolog Forening