En person med en personlighedsforstyrrelse er fuldt orienteret i tid, sted og egne data. Personen kan så at sige hæfte for sig selv og sine handlinger.
Tænkning og adfærd er dog markant afvigende. Personen har i mange tilfælde således et fordrejet og upræcist selvbillede.
Det samme gælder personens oplevelse af andre mennesker. Vedkommende er tilbøjelig til at mistolke andre menneskers intentioner og handlinger.
Der opstår derfor ofte komplikationer i sociale sammenhænge, da personens evne til at sætte sig i andres sted som regel er reducerede i større eller mindre omfang.
Idet personen ofte har et upræcist og i nogle tilfælde urealistisk selvbillede, er vedkommende i risiko for at træffe forkerte og uhensigtsmæssige beslutninger. Personen handler samtidigt ofte på måder, der ikke er understøttende og produktive, men tværtimod kan komme til at forvolde problemer og fejlagtige valg.
Begrebet personlighedsforstyrrelse kan være svært at indkredse præcist.
Hvad angår begrebsafklaring gælder det vitterligt her, at kært barn har mange navne.
Det anvendte diagnosesystem i Danmark, ICD 10, betegner en personlighedsforstyrrelse som en forstyrrelse af individets personlighedsstruktur og adfærdsmæssige tilbøjeligheder, som ikke er fremkommet på grund af sygdom, beskadigelse eller anden påvirkning af hjernen.
Forstyrrelserne er næsten altid forbundet med betydeligt subjektivt ubehag og sociale vanskeligheder. Det betyder bl.a. at der ikke er tale om en sindssygdom men derimod psykiske lidelser.
De beskrevne træk er vedvarende og gennemgående for personen, og er som regel opstået i barne- eller ungdomsårene.
Forskning i personlighedsforstyrrelser peger på, at visse personlighedstræk kan være medfødte.
Teorien er, at man således kan have medfødte risikofaktorer for udvikling af personlighedsforstyrrelse.
Man ved, at opvækstforhold har en markant påvirkning af udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. Det gælder bl.a. Opvækstforhold som: manglende omsorg og beskyttelse fra forældre eller andre omsorgspersoner, udtalt svigt, hjem med høj grad af konfliktniveau, manglende interesse i barnet og en opvækst præget af ligegyldighed.
Dette er eksempler på faktorer, der kan have indflydelse på en senere fremkomst af en personlighedsforstyrrelse.
Ved mine forløb med undervisning og kurser uddyber jeg personlighedspsykologi nærmere, mens personlighedsforstyrrelser inden for ICD 10 kortlægges.
Ifølge ICD 10, det anvendte diagnosesystem i Danmark, findes der følgende typer personlighedsforstyrrelser:
Der hersker i disse år en del kontrovers om, hvordan man skal klassificere personlighedsforstyrrelser.
Praksis har på verdensplan vist sig, at det er overordentligt kompliceret at inddele mennesker med personlighedsforstyrrelser inden for de gældende kategorier. Mennesker er unikke, og deres vanskeligheder lader sig sjældent afgrænse inden for de kriterier, der hører til beskrivelserne af de 10 ovenstående typer af personlighedsforstyrrelse.
Der ses i de fleste tilfælde træk fra flere forskellige typer på en og samme tid.
Derfor opererer man i behandlingssammenhænge ofte sideløbende med at gradinddele personlighedsforstyrrelser. Her betegnes forstyrrelserne med sværhedsgrader; sværere eller lettere personlighedsforstyrrelse. Dette kaldes en dimensionel diagnostik.
Ved den svære personlighedsforstyrrelse ses svært forvrænget selvopfattelse samt opfattelse af andre. Dette kaldes også svære adfærdsforstyrrelser.
Eksempler på disse adfærdsforstyrrelser kunne være; impulsive handlinger uden øje for konsekvenserne, selvskadende handlinger som cutting, misbrug af alkohol og stoffer, højlydte skænderier og tilbagevendende konflikter med andre, udtalt passivitet og resignation, m.v.
Ved den lettere personlighedsforstyrrelse omhandler sjældnere ekstrem adfærd som i ovennævnte tilfælde.
Den lettere personlighedsforstyrrelse angår mere en upræcis og uafstemt opfattelse af selvet og af andre.
Det kan udmønte sig for eksempel i en udtalt og urealistisk mindreværdsfølelse. Dette kan eksempelvis være en opfattelse af, at alle andre klarer sig bedre, manglende tiltro til at man kan klare sig selv og tage selvstændige beslutninger samt at man føler sig afhængig af andres vurderinger og opfattelser.
Derudover har personer med en lettere personlighedsforstyrrelse ofte svært ved at få øje på egne evner og talenter. Derfor er personen usikker på egne valg som ved valg af uddannelse, job og karriere.
Derfor får personen ikke får truffet de mest hensigtsmæssige valg.
Accentuerede træk er en betegnelse for en personlighedsstruktur, hvor der ikke er tale om en decideret personlighedsforstyrrelse, men hvor personen dog indeholder et eller flere træk derfra.
Symptomerne og trækkene er ikke udtalte og mangfoldige nok til at man vil betegne det som en forstyrrelse. De er dog tilstrækkeligt udtalte til, at man vurderer, at personen ligger på den øvre kant af en forstyrrelse.
Den store: Jeg foretager formaliserede udredninger med tilhørende standardiserede personlighedsforstyrrelse tests og interviews, samt psykiatrisk diagnostik. Prisniveau kr: 15-20.000.
Den mindre: Jeg foretager vurderinger af kategori og dimension på baggrund af et antal kliniske, diagnostiske samtaler.
Denne vurdering opsummeres i en mundtlig tilbagemelding om, hvorvidt der vurderes tilstedeværelse af en forstyrrelse, og i så fald grad og omfang.
Der foretages ikke formel, psykiatrisk diagnostik. Baggrunden for en mindre ”screeningsundersøgelse” er ofte, at personen ønsker at få mere klarhed over hvori problemerne består.
Dette efterfølges i mange tilfælde af et psykoterapeutisk behandlingsforløb.
Prisniveau: kr. 3-5000. Se eventuelt mere herom under priser
Behandling af personlighedsforstyrrelser kræver langvarig behandling, oftest primært i form af psykoterapi.
Ved de svære personlighedsforstyrrelser, hvor der ofte optræder tilstødende lidelser til personlighedsforstyrrelsen, kan det være nødvendigt med andre supplerende foranstaltninger. I visse tilfælde kræver det et samarbejde med kommunen, socialrådgiverbistand, psykiatriske ambulatorier mv.
Disse er oftest bedst gearede til at skabe rammerne omkring svære tilstande med udadreagerende og grænseoverskridende adfærd
Behandling af lettere personlighedsforstyrrelser, hvor der ikke opstår ekstrem grænseoverskridende adfærd, kan i princippet foregå i andre regi - herunder hos private udbydere.
Det anbefales i så tilfælde at opsøge hjælp hos fagpersoner, der har dokumenteret træning og uddannelse i behandling af personlighedsforstyrrelser.
Jeg tilbyder udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser af lettere grad samt accentuerede træk på mine to klinikker.
Ved sværere personlighedsforstyrrelser henviser jeg til de psykiatriske ambulatorier, der varetager behandling, da de tilbyder bedre faciliteter til disse lidelser.
Jeg har dokumenteret træning og uddannelse i udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser, og har mange års erfaring hermed både i psykiatrien og i privat regi.
Jeg er hyppigt anvendt som supervisor og casemanager i tilfælde, hvor en person med en svær forstyrrelse bor på døgninstitution. Her har jeg mulighed for at indgå som en del af et større team.
Du er velkommen til at kontakte mig, for at høre mere om behandlingsforløbet og tidsbestilling.
Forskning viser, at psykoterapi hjælper personer med personlighedsforstyrrelser.
Langvarig psykoterapi, dvs. 1-3 år med ugentlige behandlinger, af terapeuter med højt specialiserede kvalifikationer, kan i mange tilfælde i høj grad afhjælpe. Personen kan derved endt behandling vurderes ude af sin forstyrrelse.
I denne behandling får man mulighed for at arbejde med problemerne samt med fortsat analyse og tolkning af problemer, som de viser sig i perioden for behandlingen.
Man får løbende indsigt i egne blinde punkter, og hjælp til at ændre selvbilledet og finde mere viselige måder at håndtere tilværelsen på.
Ved en lettere personlighedsforstyrrelse vil behandlingen bestå af et samtaleforløb af ca. 10 samtaler.
Her vil man almindeligvis kunne opnå en vis indsigt i, hvordan forstyrrelsen er sammensat, hvilke typer problemstillinger der er mest fremherskende, samt på hvilke områder selvbilledet og oplevelsen af andre eventuelt er forvrænget eller upræcist.
Man kan samtidigt opnå et fokus på hvilke områder, der bør arbejdes med.
Derudover vil man få hjælp og rådgivning til at tilrettelægge måder, hvorpå man selv kan arbejde videre med sine problemer.